fugle og dyr

Har man mange forskellige fuglearter i sin have - om det så er fastboende fugle, eller fugle på strejf eller på træk - så er man sikker på at få en masse naturoplevelser. Men for at få oplevelserne skal man gøre noget selv. Man skal skabe de rette betingelser for et rigt fugleliv og konstant pleje miljøet. - Hvis du sørger for det, så kan du også være sikker på, at fuglene, og også de øvrige dyr i haven, vil være trofaste og give dig mange sjældne oplevelser. - Og det er, hvad denne side handler om!

Her ser du en oversigt over de fugle, der enten bor i min have, eller gæster min have, fordi de bor i området eller slår sig ned kort på strejf eller på træk syd eller nord på. Du skal naturligvis lige have at vide, at min have er beliggende på Nordvestfyn i Nørre Aaby kun 500 meter fra bymidten. Opholdsstatus 'Bor i haven' betyder, at fuglen bor i haven hvert eneste år, eller fra år til år.

ART	OPHOLDSSTATUS
Solsort	Bor i haven
Musvit	Bor i haven
Blåmejse	Bor i haven
Topmejse	Bor i området
Grønirisk	Bor i området
Gråsisken	Bor i området
Træløber	Bor i området
Gransanger	Bor i haven
Gærdesmutte	Bor i haven
Sjagger	Bor i området/på træk
Fuglekonge	Bor i haven
Skade	Bor i området
Skovdue	Bor i haven
Fasan	Bor i området
Skovspurv	Bor i området
Tyrkerdue	Bor i området
Stor flagspætte	Bor i området
Vipstjert	På strejf/på træk
Spurvehøg	På strejf
Sangdrossel	Bor i haven
Dompap	Bor i området
Spætmejse	Bor i området
Rødkælk	På stref/træk
Kvækerfinke	Bor i området/på træk
Stilis	På træk
Stær	På træk
Silkehale	På træk

Den fuglevenlige have
En fuglevenlig have er en have, hvor fuglene har de rette betingelser for at trives rigtig godt. En fuglevenlig have tiltrækker samtidig automatisk en række andre fugle, som normalt ikke ville komme i haven. Og ikke mindst disse gæster, er ofte medvirkende til, at man kan få nogle sjældne og yderst spændede fugleoplevelser.

Vand til fuglene
I en have skal der altid være mindst èt fuglebad, og det skal vel at mærke altid være fyldt op med vand. Ordet "fuglebad" lyder temmelig kunstfærdigt. Fuglebadet behøver ikke nødvendigvis at være lavet af granit eller sandsten. Faktisk er det bedste og mest velegenede til et fuglebad en kasseret bradepande. Den har en tilpas størrelse og når den er fyldt op med vand, er vanddybden ideel. Fuglebadet skal placeres tæt på en busk eller under et træ, så fuglene hurtigt kan søge flugt.

Husk, at fuglebadet hele tiden skal være fyldt op med vand. På en rigtig varm sommerdag skal du regne med at skulle fylde badet op ca. 3 gange i løbet af dagen. Er du ikke hjemme en weekend, eller når du tager på ferie, så lav en aftale med naboen om opfyldning af fuglebadet.

Et fuglebad i en have fungerer som en oase for fuglene. Jeg har selv oplevet, at solsortene næsten har stået i kø for at komme til at bade i mit fuglebad, ligesom jeg har set flere fuglearter enes om at bade samtidig. - Jo, et fuglebad er et tilløbsstykke for fuglene, og det er spændende og sjovt at være iagttager! Du kan få flere tips & tricks om fuglebade her:

Foderhuse fås i mange varianter. Det ene er stort set lige så godt som det andet. Det handler mere om at placere foderhuset, så fuglene har mulighed for at søge tilfulgt for fjender i træer eller buske tæt ved. Selv har jeg anbragt et foderhus i to etager i et æbletræ, der ikke står langt fra nogle store gran- og lærketræer. I det samme æbletræ har jeg ophængt en cylinderformet forderautomat. Den er musvitterne specielt glade for, når der er trængsel i foderhuset.

Du skal også tænke på at placere foderhuset, så du kan iagttage det fra et vindue. Det giver utrolig mange oplevelser, og man kan samtidig følge med i, hvilke fuglearter der kommer til foderpladsen.

Giv fuglene foder i perioden fra starten af november til slutningen af april. Efter april bør du ikke fodre, da fuglene skal vænnes til at fodre deres unger med larver og insekter istedet for fuglefrø.

Det bedste at fodre med er solsikkefrø, som er fedt- og næringsholdig føde for fuglene. Jeg fodrer udelukkende med solsikkefrø, og det er også tilstrækkeligt. Køb ikke vildtfuglefrø, da fuglene helst vil have solsikkefrø, da de store korn er for svære at gå til og bearbejde for små fugle. Desuden har vildtfuglefrø ikke det fedtindhold, som fuglene virkelig har behov for, når det er meget koldt. - Vidste du for øvrigt, at en musvit spiser det, der svarer til sin egen vægt hver eneste dag???

Er du først begyndt at fodre fuglene, skal du fortsætte med det - og fuglene skal fodres hver dag. Hvis du ikke er hjemme en dag, så aftal fodring med naboen eller andre.

Og hvor meget foder skal fuglene så have hver dag? Jeg giver selv fuglene det der svarer til ca. en 1/2 mælkekarton fyldt med solsikkefrø hver dag. Er det meget streng frost, kan du godt give fuglene lidt mere foder.

Vand er faktisk lige så vigtigt for fuglene som foder. Har fuglene ikke adgang til vand tæt ved foderstedet, skal de ofte flyve meget langt for at skaffe sig vand, og det tærer på deres energi. Derfor skal du i frostvejr sørge for at holde fuglebadet isfrit, eller i hvert fald sørge for, at der er våger i isen med frit vand. Et godt tip er hælde varmt vand på fuglebadet nogle gange om dagen, når du kan se, at vandet er er ved at fryse til igen.

Ved det vindue, som du iagttager fuglene fra, er det en god idé at have en kikkert og en fuglebog liggende klar. - Der kommer altid uventede oplevelser!

Spurvehøgen slog ned og tog en grønirisk i min have lørdag 1998-11-14. Jeg har set den to gange tidligere sidde i et af mine æbletræer. Byttet fortærede den på en af mine store træstubbe i haven, så jeg kunne iagttage hele scenariet fra mit stuevindue. Spurvehøgen satte kløerne i byttet og flænsede det totalt med sit krumme næb. Kun spedte fjer lå tilbage, efter at byttet var fortæret. - En spændende og sjælden naturoplevelse, som man ikke skal blande sig i, da det er naturens orden. Scenen for skuespillet - en skovagtig have - har jeg jo også selv skabt.

Jeg har siden læst, at spurvehøgen faktisk har en funktion, idet den jager syge fugle og på den måde er med til at holde fuglebestanden sund og rask.

Spurvehøgen slog til igen mandag 1998-12-14. Lynhurtigt slog den ned på en grønirisk, som den naglede til græsplænen i nogle minutter. Derefter blev byttet slæbt op på en gren i et mit største lærketræ og fortæret.

Så har spurvehøgen slået til endnu engang, det skete søndag 1998-12-20. Også denne gang blevet byttet en grønirisk.

Endnu engang har spurvehøgen slået til. Det skete for fjerde gang den 31.01.1999, hvor den igen tog en grønirisk. Jeg gad nok vide, hvor mange fugle, den har taget, når jeg ikke har set det.

Søndag 1999-01-31 tog spurvehøgen for 4. gang en fugl. Denne gang var det også en grønirisk. Spurvehøgen tog fuglen direkte fra foderbrættet, idet den som et lyn fra en klar himmel fløj skråt ind fra den ene side af foderhuset. Gad vide, hvor mange fugle den så har taget, når jeg ikke har kunnet holde øje med foderstedet, fordi jeg har været på arbejde.

Mandag 2000-09-09 så jeg spurvehøgen sidde i mit blommetræ med sit bytte. Den havde taget endnu en spurv. Jeg tror, det var en grønirisk, da de er i overtal i forhold til de andre spurve.

Pindsvin
Vi synes alle, at pindsvinene er vores venner i haven. - Mange giver dem mælk og fodrer dem med forskellige madrester, og det er helt fint, for det giver pindsvinene næring til at klare sig igennem den kommende vinter. - Men lige så vigtigt der det at sørge for, at pindsvinene har et sted, hvor de kan gå i hi, når vinteren trænger sig på i slutningen af november måned.

Du kan selv skabe et hi, som pindsvinene kan gøre brug af, når de skal finde et vinterhi til at gå i dvale i. Du gør simpelthen det, at du finder et sted i din baghave, hvor du kan lave en permanent bunke af lette og tynde grene overstrøget med blade. Bunken skal laves et sted, hvor der er læ, og gerne under nogle træer og buske, eller i øvrigt hvor der er noget krat.

Når du en gang har bestemt, hvor bunken skal være og lavet den, så skal du bare hvert år lægge lidt kvas, tynde grene og nogle blade på bunken efterhånden, som bunken synker samme. Birkeris er meget velegnet til at lægge på bunken, fordi de er så lette, tætte og bøjelige.

Men ser du et pindsvin i din have en sensommeraften, kan du aldrig være sikker på, at det bor i netop din have. Pindsvin strejfer rundt inden for en radius af op til 1 kilometer - men det er jo altid hyggeligt at få venlige gæster!